Rumkonference for unge byder på livechat med Andreas Mogensen

Nu på onsdag den 8. november afholdes “Ungdoms-rumkonferencen” for udskolings- og gymnasieelever. Det sker på SDU i Odense som optakt til Den Nationale Rumkonference, der afvikles torsdag og fredag. Sidst på dagen vil der være et In Flight Call til Andreas Mogensen oppe på den Internationale Rumstation, ISS. Her kommer Andreas igennem på en onlineforbindelse for at fortælle om sit aktuelle arbejde på rumstationen og svare på spørgsmål fra kl. 16 til 18.

Under “Ungdomsrumkonferencen” skal de unge tage stilling til og løse en række problemstillinger, som er aktuelle inden for rummet og relevante for elevernes pensum. Deres arbejde vil blive præsenteret på Den Nationale Rumkonference. Der er fire temaer, for Ungdomskonferencen: Andreas Mogensens Rummissioner. Denne del står ESERO-DK for. ESERO er et partnerskab mellem ASTRA, Planetarium og Naturvidenskabernes Hus, som samarbejder med ESA og Uddannelses-og forskningsministeriet om undervisningstilbud til skoleelever.

De tre øvrige temaer er: Bæredygtighed i rummet. Rovere og robotter. Satellitter og kommunikation.

Læs mere om ‘Ungdoms-rumkonferencen’
Der er stadig billetter til live-eventet med Andreas Mogensen

Skrevet af Morten Garly Andersen. (Foto: NASA/ESA).

Denne hjemmeside bruger kun nødvendige cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies. 

Scroll to Top