Rumrejser er fascinerende, og i virkelighedens, og formentlig også fiktionens verden, kræves præcis navigation
Af John Leif Jørgensen, professor i rumteknologi på DTU Space
Ambassadør for Rumrejsen2023.
For nylig deltog jeg og Andreas Mogensen i Jakob Stegelmanns Troldspejlet Special på DR. Det er et superspændende program, som handler om rumrejser i filmens og fiktionens verden. Her talte jeg blandt andet om navigation i rummet, som er mit speciale. Andreas talte om, hvordan det rent faktisk er at rejse i rummet og være ombord på et rumskib.
Jeg og mine kolleger udvikler og bygger navigations-udstyr og andre instrumenter til rummissioner. Enhver rumrejse afhænger af præcis navigation. Man skal vide, hvor man er henne i det store univers. Til formålet har vi på DTU opfundet et stjernekamera, som indgår i navigations-udstyret på mange missioner i rummet med ESA og Nasa. I rummet er der ikke GPS at styre efter. I stedet kan man med et kamera tage detaljerede billeder af stjernerne, som så sammenlignes med et stjernekort i en computer. Dermed kan man beregne sin orientering i rummet på cirka 10 millisekunder.
Du kan se Troldspejl-programmet her hos DR2/DRTV
Kontakt: Professor John Leif Jørgensen, DTU Space. Mail: jlj@space.dtu.dk Mobil: 22 80 74 57
Det er noget helt specielt, at mennesker rejser ud i rummet og udforsker det. Jeg fulgte selv med på tv som teenager, da de første mennesker landede på månen i 1969 med Nasa’s Apollo 11-mission. Fascinationen af astronauterne og den avancerede teknologi, der skulle til for at bringe dem til månen, har været en af drivkræfterne i min egen karriere inden for udvikling af teknologi til rumfart.
Baseret på nogle af ideerne bag stjernekameraet arbejder vi i øjeblikket på et projekt med ESA, der handler om at udvikle nye og bedre teknologier til at kunne styre rumfartøjer sikkert og præcist ned på månens overflade.
Selv om det siden 1969 er gået fremad med stormskridt i udforskningen af rummet, så er det er tankevækkende, at mennesket ikke har stået på en anden planet end Jorden, og at de sidste astronauter var på månen i starten af 1970’erne.
At sende mennesker i rummet er dyrt, teknologisk krævende og sikkerheden skal være helt i top. Det var en af årsagerne til, at man indstillede månemissionerne. Månen er cirka 400.000 km fra Jorden.
I dag sender man ikke astronauter som Andreas Mogensen længere ud i rummet end til rumstationen ISS, som er 400 km fra Jorden. Men snart er vi på vej længere væk igen. Både USA, Europa, Kina og Rusland har planer om at sende mennesker til månen. Og på længere sigt til Mars med månen som mellemstation.
Mars ligger 55 mio. km borte. Det er 10.000 gange så langt som til ISS. En rejse derud ligger en del år ude i fremtiden, fordi vi endnu ikke har teknologien til for at få mennesker sikkert derud og hjem. Men med Nasa udvikler vi for tiden konceptet for at kunne sende mennesker til Mars.
Og det er det, der er så fascinerende ved rumfart: At vi mennesker kan sætte os meget store mål og nå dem. Og jeg er overbevist om, at vi nok skal nå til Mars inden for en overskuelig årrække. Også selv om rumfartøjerne nok vil se lidt anderledes ud end dem, vi kan se i Troldspejlet.