Under opsendelsen med en rumraket bliver astronauterne udsat for høje g-kræfter, og i værste fald kan det betyde, at de besvimer. De har dog trænet for at udholde høje g-kræfter inden deres mission. Og rumraketterne er designet til at være så skånsomme som muligt, selvom astronauterne skal afsted med høj hastighed.

Når astronauterne ankommer til Den Internationale Rumstation, bliver nogle af dem rumsyge. Det er en tilstand, der minder lidt om at blive søsyg eller køresyg, og den skyldes, at astronauterne ikke længere er påvirket af tyngdekraften. Det kan forvirre nogle af kroppens systemer og give kvalme og hovedpine, og nogle af astronauterne kaster op. Det går dog normalt over efter et par dage i rummet.

Noget af det næste, som astronauterne mærker, er, at væsken i kroppen fordeler sig anderledes i den vægtløse tilstand. Her på Jorden trækker tyngdekraften hele tiden væsken fra hovedet ned i benene, når vi sidder eller står, men i vægtløs tilstand er der ikke noget, der trækker nedad. Derfor får astronauterne mere væske i hovedet, hvilket kan få dem til at se oppustede ud, og de får ofte stoppet næse. Det bliver normalt bedre efter et par uger i rummet, når kroppen har vænnet sig til vægtløsheden.

Under lange rummissioner bliver astronauternes muskler svækket, da de ikke bruger dem særligt meget. Den vægtløse tilstand betyder bl.a., at astronauterne ikke behøver at bruge kræfter på at løfte deres arme eller ben. Og når man ikke bruger musklerne, så svinder de ind. Knoglemassen falder også, da knoglerne i astronauternes kroppe ikke bliver sammenpresset, så de får en slags knogleskørhed, mens de er i rummet. Det ser dog ud til at blive bedre, når de vender tilbage til Jorden. For at undgå at astronauterne mister for meget muskelmasse, så træner de mindst to timer dagligt for at holde sig i form.

Hos nogle astronauter ændrer synet sig også under lange rummissioner, og de får brug for briller. Selvom det har været kendt i flere årtier, ved man stadig ikke, hvorfor dette sker. Men nogle studier peger på, at det kan skyldes en række forskellige forhold som bl.a. blodårer, der fyldes mere ud, større indtag af kuldioxid og måske den større mængde stråling.

Der sker altså meget med kroppen under en rummission, men astronauter og rummedicinere arbejder hele tiden på at blive klogere på, hvordan kroppen påvirkes af lange rumrejser. Meget af den viden, man får om astronauternes kroppe i rummet, kan også hjælpe med at kurere forskellige sygdomme for mennesker her på Jorden.

Rummet er spændende, både fordi det er ufattelig smukt og umiddelbart fascinerende, men også fordi rummet er et gigantisk – antageligvis uendeligt – laboratorium. I dette laboratorium har vi muligheder for at studere objekter og fænomener, der er langt mere ekstreme end i vores laboratorier her på Jorden.

– Michael Linden-Vørnle, ambassadør for Rumrejsen