Colombus-modulet er et forskningsmodul med plads til en lang række forsøg. Modulet blev bygget på forskellige lokationer rundt i Europa, og det blev opsendt med rumfærgen Atlantis d. 7. februar 2008. Der er både plads til, at man kan udføre forsøg inde i modulet og på ydersiden.

Columbus-modulet har plads til 10 såkaldte racks, hvor man kan udføre forskellige forsøg. Disse racks er separate kabinetter, som kan tilsluttes strøm, kølesystemer og med data-links, så data kan sendes tilbage til Jorden. De enkelte racks er på størrelse med en telefonboks og der er 8 racks på siderne og 2 i loftet. Når der bliver udviklet nyt udstyr til Columbus-modulet, skal det altså designes, så det kan bygges ind i sådan et rack.

Det er ikke kun ESA, som har forsøg i Columbus-modulet, da de andre partnere på rumstationen også kan benytte modulet til forskning. For tiden har ESA forsøg i fem ud af de ti racks med forskellige forsøgsopstillinger. Det er disse racks og forsøg:

Biolab: I Biolab foregår biologiske forsøg med celler og mikroorganismer. Her studeres, hvordan vægtløshed påvirker både mikroskopisk liv men også de mennesker, der er om bord på rumstationen.

European Physiology Modules: Her foregår forsøg med astronauternes fysiologi, og hvordan vægtløshed påvirker kroppen. Man tester blandt andet astronauternes tab af muskel- og knoglemasse.

Fluid Science Laboratory: I dette laboratorium tester man, hvordan væsker opfører sig i vægtløs tilstand. Man undersøger, hvordan bevægelse i væsker ændres, når de ikke påvirkes aftyngdekraften.

European Drawer Rack: I denne del af laboratoriet er der plads til forskellige typer af mindre forsøg. Derfor består den af en række skuffer og skabe, som med tiden kan huse mange forskellige typer af forsøg.

European Transport Carrier: Her er der et indbygget arbejdsbord samt opbevaring til prøver mm, som skal transporteres tilbage til Jorden, eller som skal gemmes til senere forsøg.

Ud over at være spækket med forskellige forsøg indenfor, er der også plads til en række forsøg på ydersiden af Columbus-modulet. Her er der mulighed for at indsætte prøver af celler eller mikroorganismer, der skal udsættes for det lufttomme ydre rum. Man kan også udføre forsøg med fokus på Jorden som eksempelvis det danske ASIM eksperiment, hvor Andreas Mogensen var med til at undersøge kæmpelyn og tordenstorme, som vi ikke kan se fra Jorden, fordi skyerne spærrer. Og endelig kan man også udføre forsøg, der undersøger fænomener i rummet, som har at gøre med Solens stråling.

Astronomi og rumfart giver os mulighed for videnskabeligt at prøve at svare på nogle af de mest fundamentale spørgsmål, som vi mennesker altid har stillet os selv. Hvor kommer vi fra? Hvad kommer der til at ske i fremtiden? Er der mon andre derude?

– Tina Ibsen, Ambassadør for Rumrejsen