Baggrund

Læge fra Københavns Universitet, PhD i Rummedicin og nu professor of Aerospace Engineering. Min forskning er indenfor Bioastronautics, hvilket dækker fysiologiske konsekvenser ved ophold i rummet, og hvordan man kan sikre astronauternes helbred og performance under rummissioner.

Hvorfor er rummet spændende?

Rumforskning er en kilde til inspiration og udvikling både for studerende og forskere. Med kommercialisering af rumfart er både forskning, udvikling og økonomi vokset eksponentielt, så det er en spændende tid, vi er i lige nu. Forskning i vægtløshed giver os et unikt værktøj til at forstå menneskekroppen og biologien bag både normal fysiologi og forskellige sygdomsprocesser. På den måde er rumforskning relevant både for astronauter og mennesker på jorden.

Hvad glæder du dig mest til i forbindelse med Andreas Mogensens næste mission?

Det, at have en dansk ESA-astronaut på ISS, har åbnet muligheder for danske forskere og virksomheder for at få deres arbejde op på ISS. Det er godt for udviklingen af rumforskning i Danmark.

Hvorfor har du sagt ja til at være ambassadør for projektet?

Jeg glæder mig til at bidrage til oplysning om, hvorfor rumforskning er relevant for alle danskere og hvilken slags forskning, der foregår på rumstationen.

Denne hjemmeside bruger kun nødvendige cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies. 

Scroll to Top