Drømme om rummet og drømme i rummet
Een ting er, at mange drømmer om at blive astronauter, men hvad drømmer man egentlig, når man er i rummet, og er det anderledes end her på jordoverfladen?
Har de for eksempel flyvedrømme, som de fleste oplever det her på Jorden?
Det er svært at sove ombord på Rumstationen, fordi det trækker, og fordi alting larmer og vibrerer, og kollegerne snorker, så man bruger sovemasker og ørepropper. Desuden påvirkes ens døgnrytme fordi man oplever 16 solopgange og -nedgange i døgnet. Nogle af de forsøg, som for eksempel Andreas Mogensen skal udføre, går netop ud på at prøve at forbedre søvnkvaliteten. Vi får se, om det virker.
Alice Gorman, som også beskæftiger sig med rumarkæologi, skriver i et essay om fire kosmonauter, som efter mere end to hundrede dage ombord i rumstationen MIR fortæller, at deres drømme ikke var anderledes hverken før, under eller efter deres rumrejser, og at de ikke i nogen henseende handlede om rummet. Dog var lydene i deres drømme i større grad knyttet til de lyde, som de savnede fra Jorden; vinden i træerne, regn eller fuglesang. Gorman refererer også til enkelte udtalelser, som tyder på, at astronauter drømmer om at være i rummet, når de er på Jorden, og omvendt, men der foreligger for eksempel ikke noget om, om man drømmer om at være ombord på rumstationerne eller uden for på rumvandring.
Amerikaneren Scott Kelly fortæller fra sin langtidsmission, at hans drømme i rummet efterhånden drejede sig mere om rummet, og ved slutningen af det næsten årelange ophold begyndte han at drømme om ting på Jorden igen. Kosmonaut Sergei Krikalev og astronaut Micheale Lopez-Alegria fortæller om lignende erfaringer som Kelly’s. Franskmanden Jean-Francois Clervoy fortæller om nogle få tilfælde, hvor han ombord har drømt, at han flød vægtløs ude i rummet udenfor rumstationen. Han har også haft hallucinationer efter at have taget sovepiller ombord.
Don Pettit fortæller, at han i rummet har drømt om at gå i græsset og i skoven, og at han tilbage på Jorden har flyvedrømme, hvor han ikke behøver at baske med vingerne, som om han var vægtløs igen.
Den engelske astronaut Helen Sharman fortæller på YouTube om en drøm hun har haft efter sin tilbagevending til Jorden: Hun flyver igennem den lange korridor i MIR, hen imod et vindue, hvor hun kan se ud på Jorden, og efterhånden samles alle de ombordværende for at kigge ud ad vinduet sammen.
I forbindelse med Andreas Mogensens Huginn-mission skal han udføre nogle forsøg, som har relation til søvn i rummet.
Han skal teste lyspaneler designet af rumarkitekterne SAGA Space Architects. Lyspanelerne skal efterligne dagslyset her på Jorden, og hjælpe Andreas Mogensen med at få en bedre døgnrytme og en bedre søvn, og de er monteret i hans sovekabine. Når han sover, vil han til tider være iført et særligt Wearable udstyr. Det skal teste et nyt system fra rumvirksomheden DAC til overvågning af helbredet. Systemet kan give information om, hvordan Andreas Mogensen har det fysisk og sende disse data ned til specialister på Jorden. Andreas fortæller under et in-flight call fra ISS den 8. november 2023, at han selv sover helt udmærket ombord. Det største problem for ham er den unaturlige døgnrytme.
Når vi lægger os til at sove, så lægger vi os på puden og trækker dynen hen over os. Men astronauterne kan ikke sove sådan i vægtløs tilstand, og derfor har de i stedet en sovepose sat fast på væggen i deres lille værelse. Mange astronauter fortæller, at de ikke sover særligt godt, og derfor vil forskere på Aarhus Universitet ved hjælp af EEG-målinger i øret overvåge Andreas Mogensens søvn og få information om, hvordan man kan forbedre den.
Her er ESAs informationsside på engelsk om forsøgene, og her fortæller forskergruppen fra Aarhus Universitet om EEG-målingerne.
(Skrevet og redigeret af Ole J. Knudsen)