Ravnefibel på rummission

Moesgaard Museum i Aarhus sender et bronzespænde fra jernalderen ud i rummet med Andreas Mogensen.

Den lille bronzefigur er én ud af en række udvalgte kulturgenstande, der er med på Andreas’ Huginn-mission til Den Internationale Rumstation ISS, hvor der også bliver taget billeder af dem. Ved at fotografere dem dér, får både vi herhjemme og andre ude i verden mulighed for at reflektere over nogle af de særlige ting, vi står for og gerne vil være kendte for i Danmark.

Ravnefibula – en broche fra jernalderen med Hugin og Odin som motiv. Video: ESA/AM.

Ravnespændet er valgt, fordi Andreas Mogensen har navngivet sin rummission Huginn efter den ene af Odins to ravne, som optræder i den nordiske mytologi. Her lyder historien, at ravnene Hugin og Munin hver dag flyver ud i verden og om aftenen, når de kommer tilbage, sætter sig på Odins skuldre og fortæller ham, hvad der er sket i verden.

Det lille dragtspænde i bronze, som nu tager turen ud i rummet, er fra omkring år 600 e.Kr. Det er med på rummissionen sammen med flere andre genstande, som knytter sig til Huginn-navnet.

Der er mere viden om ravnefiblen og flere billeder på Moesgaard Museums hjemmeside, her.

(Redigeret af Ole J. Knudsen)

Denne hjemmeside bruger kun nødvendige cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies. 

Scroll to Top